birgit-after

Så er min nye hjemmeside i luften  og dermed også min blog, hvor jeg glæder mig til fremover at blogge hver mandag, om alt hvad der sker i mit liv.

Hvordan jeg tackler verden set fra mit sted, om glæder og positive ting jeg fylder mit liv med, for at få netop den livsstil, jeg i mange, mange år drømte om at have.

Jeg ville gerne opnå at få / have en slankere krop; dette fik jeg efter års kamp.

Følg med her på bloggen, hvor jeg som minimum vil lægge noget ind hver mandag. Sker der noget i ugens løb, som jeg ikke vil vente med at dele med dig, kommer det også ind her.

Bliv venner med mig på Facebook, så får du besked der, når der er nye indlæg.

Livet byder på udfordringer, når vi tør deltage.

De sidste mange uger er der blevet arbejdet på ny hjemmeside. Jeg har haft en utrolig sød kvinde til at lave den. Det har kostet blod, sved og tårer for os begge.

Jeg har ikke en brik forstand på dette, og de udfordringer, der har været for hende, har været store, men hun har klaret det.

Hvorfor skriver jeg nu dette? Jo fordi vi som danskere tager meget for givet. Eller også bliver vi så skide irriterede over, at noget ikke fungerer, at vi skælder og smælder. Mange sætter sig måske med en cola, et glas vin eller slik og kager, når noget går dem imod.

Hvis du gerne vil slippe dine kilo, skal du først lære at holde af dit selv, som den person du er, og ikke gå og slå dig selv oven i hovedet over, at du ikke er perfekt. DU er DIG, og dette skal du acceptere, så kan du gå videre med dit ønske om vægttab, en sundere livsstil.

Du skal tænke på dig selv som et lille barn, der skal have masser af omsorg og kærlighed for at vokse.

Kærligheden skal komme fra dig selv til dig selv. Du skal ikke vente på, at andre anerkender dig eller roser dig, viser dig kærlighed, førend du kan starte dit vægttab.

Fortæl dig selv, at nu vil du starte med at drage omsorg for dig selv og din krop.

Start med at rose dig selv for denne beslutning 😉 dermed er første step taget.

Her på siden kan du tilmelde dig Nyhedsbrevet, som kommer ca. 4 gange om måneden; enkelte måneder 2 gange om ugen. Du kan altid framelde dig igen. Du får 10 gratis tips til en sundere livsstil og et godt vægttab ved tilmeldingen.

De kærligste tanker til netop dig et sted derude,

Birgit

Ny Livsstil v/ kostvejleder og livstilsekspert Birgit Kannegaard