Jens før og efter personligt slankekursus

Min historie er, som mange af os kender den. Jeg har levet ”godt” – alt for godt igennem mange år. Det kunne i hvert fald vægten fortælle mig. Og det at møde op til almindeligt årligt sundhedstjek hos lægen, var efterhånden ikke den mest positive oplevelse. Her fik jeg gentagne gange løftede pegefingre om at min vægt og mit kolesteroltal var for højt. Det har jeg jo godt vidst længe, for det mærkede jeg tydeligt med tiden, at mange almindelige fysiske daglige anstrengelser, ikke var helt så lette at udføre, som før i tiden.  Gennem årene havde jeg hørt om Birgit . Men pyha hvor var det uoverskueligt at tage det første skridt og faktisk tog det mig flere år, før jeg fik taget mig sammen til at tage kontakt.

Men i gang, det kom jeg!
Jeg havde en ide om, at jeg skulle have hjælp af en professionel til at komme i gang og til planlægning samt støtte under mit forløb. Jeg var meget hooked på, at det skulle være Birgits kursusforløb. Dog var endnu en udfordring, hvordan jeg skulle finde tiden til at overskue en ny hverdag med nyt spiseskema samt ugentlige køreture til Fyn fra Midtjylland, hvor jeg bor, samtidig med et tidskrævende job og familie samliv, som også skulle passes.

Pga. Corona slap jeg for flere timers kørsel fra den ene region til den anden.
Via Birgits nyhedsbreve fandt jeg ud af, at det var muligt at tilmelde sig kursusforløbet online og dermed så jeg muligheden for at slippe for flere timers kørsel mellem regionerne hver uge.

10 uger med Birgit i baghånden
Jeg har været igennem et 10 ugers forløb hos Birgit, hvor det lykkedes mig at smide 12 kg. Jeg har været forbi lægen til almindelige blodprøvetest, som viste en markant forbedring på både kolesterol- og levertal. Herudover har jeg fået mere energi i hverdagen og mange af de daglige fysiske anstrengelser er blevet betydeligt lettere.
Jeg har været utrolig glad for de 10 ugers forløb hos Birgit. Uden den ugentlige kontakt med støtte og opbakning, ville målet have været svært for mig at nå alene. Jeg kan derfor anbefale et sådant forløb for andre, som har brug for støtte og opbakning undervejs!

 

 

Færdigheder

Indsendt den

28. juni 2021