Karin

Mit navn er Karin og jeg er 48 år. Jeg har tabt mig 24 kilo siden januar.

Birgit spørger som noget af det første i Grundbogen: Har du tal på alle de kure, som du har prøvet i årenes løb. Svaret er: NEJ. Jeg har prøvet alverdens slankekure gennem livet, nogle uden succes og andre med god succes. Fælles for dem alle er, at jeg sagtens har kunne tabe mig, men kunsten at holde vægttabet og gøre det til en livsstil, har jeg ikke kunne finde ud af. Ret hurtig tillod jeg mig igen mere og mere, og inden jeg så mig om kørte højre hånd igen på automatik. Og kiloene kom snigende på igen.

Jeg så Ny Livsstil på Facebook i foråret 2017, brugte lidt tid til, at læse om det og synes det lød interessant, og maden så lækker ud. Og så tiltalte det mig, at konceptet ikke er baseret på motion, men udelukkende kostomlægning. Jeg købte alle 3 bøger, men fik ikke åbnet dem, de røg ind i skabet sammen med de andre bøger om slankekure og kageopskrifter. Men Ny Livsstil blev ved med, at dukke op på Facebook, og vække min interesse og minde mig om mine bøger, som lå godt i skabet.

Vi skulle renovere hus i sommeren 2017, og jeg snakkede med min mand, Lars om vi skulle i gang hos Ny Livsstil, men han mente det var dømt til at mislykkedes når vi skulle renovere, så bøgerne blev i skabet.

I december 2017 var jeg nået mit max vægtmæssigt, alt tøj strammede. Jeg var begyndt at få voldsomme migræne anfald, havde fået for højt blodtryk, og min Rosacea (en hudsygdom i ansigtet) var meget blussende på det tidspunkt, så ingen tvivl om min krop var presset.

Så jeg sagde til Lars, at nu var det tid og jeg ville prøve Ny Livsstil. Jeg tilmeldte mig sammen med vores datter. Efter et par ugers snak, tilmeldte Lars sig også. Og vi begyndte 16 januar 2018.

Første uge tabte Lars 4 kg og jeg tabte 500 gram, ikke ligefrem motiverende, og havde jeg ikke haft Lars og vores datter og ikke mindst Birgits peptalk, så var jeg røget lige hjem i chokoladen, men jeg gjorde det heldigvis ikke, og fandt kampgejsten igen.

Kostplanen er let at følge.

Kostplanen er let at følge, maden er lækker og nem at lave. Jeg følte de første uger, at jeg brugte meget tid i køkkenet, men efter lidt tilvænning, gik det op for mig at man sjældent brugte mere end ½ time på at tilberede maden, og det gjorde jeg jo også før, skulle bare lige vænne mig til at læse opskrifter og lave maden på en ny måde. Mit vægttab svingede meget, selvom jeg under hele forløbet har været meget standhaftig. Jeg havde meget brug for Birgit undervejs for at holde gejsten og bevare motivationen. Birgit er ærlig, ting bliver ikke pakket ind og der ingen tvivl om, at hun ved hvad hun snakker om. Vægten kommer ned, og psyken bliver hjulpet med undervejs.

Jeg har fået det bedre.

I løbet af 24 uger tabte jeg mig 20 kg. Jeg er kommet ned på halv dosis af min blodtryksmedicin, indtil videre, håber at blive helt medicinfri. Jeg har ingen migræneanfald haft siden januar, og min Rosacea er helt i bero. Jeg har fået mere selvtillid og alt er blevet meget nemmere, men vigtigst af alt er at jeg har lært at takle de svære dage. De dage hvor jeg før ville have taget have et stykke chokolade (som blev til en pakke eller to), har jeg kunne styre mine tanker og holde mig til den rigtige mad og gulerødder og ananas. Jeg har lært, at tænke fremad, og planlægge min dag, sørge for at kosten er vigtig i mit liv. At det er vigtigere for mig, at holde fast i mig selv, som at spise noget for at gøre andre glade. Jeg har været ærlig over for folk, og er kun blevet mødt med forståelse fra venner og familie, så de serverer frugt i stedet for kage når vi kommer. Tilsammen har Lars, vores datter og jeg tabt 65 kg. siden januar.

Jeg stoppede hos Birgit d. 3 juli, og har tabt mig 4 kilo siden, selvom sommeren er over os og vi har været en uge i campingvogn.

For vores familie er det blevet en Ny Livsstil, og ikke endnu en kortvarig slankekur. En stor Tak til Birgit

Opdatering sept. 2018 fra Karin
Jeg er nu fri af mit blodtryksmedicin, da blodtrykket er blevet normaliseret efter vægttabet.
Jeg har i alt nu tabt 28 kg og er i mål.

Hilsen Karin

 

Vil du i gang med dit vægttab, har du følgende muligheder:

Slankebøger til en god kostomlægning: Se alle Birgit Kannegaards slankebøger her.

Kursus i Otterup, kun 15 min. kørsel fra Odense. Læs om Slankekursus i Otterup her.

Online Slankekursus – når det passer dig: Læs om online slankekursus her.

Ny Livsstil v/ kostvejleder og livstilsekspert Birgit Kannegaard