Karin
Karin

Mon ikke disse før- og efterbilleder taler deres eget sprog. Jo, det er mig på begge, der er bare 50,5 kg til forskel.

Her er lidt præsentation af mig:

Jeg hedder Karin og er 70 år. Jeg går med krykker efter flere gigtoperationer i mine ankler. De er stivgjordt, og det vil så sige, at jeg ikke har lavet motion af nogen art. Selv det at gå på trapper har jeg måttet droppe, selvom vores hus har både kælder og 1. sal. Desto mere glad er jeg for mit vægttab, der udelukkende stammer fra min kostomlægning.

Jeg begyndte hos Birgit juli 2017 og havde december 2018 tabt 46 kg. Her frem til juli 2019 er det gået lidt             langsommere, men jeg fortsætter ufortrødent med ønsket om et yderligere vægttab, så jeg når en vægtnedgang på i alt 55 kg.

Min mand har lavet stort set al mad, – morgen, middag og aften, – efter Birgits dejlige opskriftsbøger. Og det er han meget skrap til J, (og han har for resten også selv tabt 23 kg). Dette fordi jeg ikke kunne stå op i køkkenet (eller andre steder) på grund af smerter i ben og især ryg.

Smerterne i ryggen er dramatisk formindsket og mærkes ikke længere i dagligdagen. Første gang, jeg opdagede at rygsmerterne var væk, var sommeren 2018, efter jeg havde stået og talt i ca. 20 minutter med min nabo ude ved vejen. Det var først da jeg kom ind igen, at det gik op for mig, hvilken bedring min ryg var kommet i.

Når jeg satte mig ned, måtte jeg også tidligere overveje, om stolen var stor nok til, at jeg overhovedet kunne side i den, og om jeg kunne komme op at stå igen, hvis f.eks. stolen var for lav, eller der ikke var noget at gribe fat i, så jeg kunne trække mig op. Det er heldigvis også overstået.

Når jeg tænker på de mange forskellige og håbløse forsøg, jeg har prøvet, og som jeg er 100% sikker på, mange andre også har forsøgt sig med – desværre uden held, – er jeg meget glad for at have fundet det, der virker for mig, i Birgits Ny Livsstil.

Jeg kan bare sige: Følg Birgits bøger, de virker, og er løsningen til store vægttab, også hos mine medkursister, og så er maden super lækker.

Jeg (vi) vil fortsat blive ved med at leve efter Birgits Ny Livsstil.

Jeg vil gerne sige tak til dig Birgit, at du har hjulpet mig til at gøre min drøm om et vægttab til virkelighed. Det var lige det, der skulle til …

Med venlig hilsen

Karin B. J.

Vil du i gang med dit vægttab, har du følgende muligheder:

Slankebøger til en god kostomlægning: Se alle Birgit Kannegaards slankebøger her.

Kursus i Otterup, kun 15 min. kørsel fra Odense. Læs om Slankekursus i Otterup her.

Online Slankekursus – når det passer dig: Læs om online slankekursus her.

Færdigheder

Indsendt den

16. august 2019

Ny Livsstil v/ kostvejleder og livstilsekspert Birgit Kannegaard