Jeg hedder Monica og er 40 år gammel. Jeg er gift og mor til 3 døtre.

Jeg har lagt cigaretterne på hylden. Mange års usund livsstil med stigende overvægt, for lidt motion og for meget røg var for alvor begyndt, at sætte sit præg på såvel fysik som helbred. Efter rygestoppet tog jeg hurtigt endnu mere på.

Jeg følger et slankekursus med personlig vejledning hos Birgit, som foregår ved at vi snakker sammen 1. gang om ugen via Face Time / telefon.
Det har jeg på ingen måde fortrudt- tvært imod! Til trods for et succesfuldt rygestop, efter at have røget i 20 år. Og til trods for, at jeg ikke længere er 18 år, er det til dags dato lykkes at tabe 22,4 kg. Jeg lever efter kostplanen i Birgits bog, som fulgte med da jeg købte kurset. Det er en skøn blanding af forskellige, helt almindelige, retter. Hele min familie spiser maden. I en travl hverdag er det supernemt og bekvemt at kunne handle ind en gang om ugen efter madplanen. Det sparer både tid og penge.

Birgits kompetente og ærlige vejledning er, sammen med den let tilgængelige kostplan et koncept der holder! Det giver blod på tanden, at mødes med Birgit virtuelt en gang om ugen. Her er plads til sparring, gode råd og et kærligt skub i ny og næ.

Jeg fortsætter målrettet mod et sundere og gladere liv. Det er fantastisk at kunne bevæge sig mere frit. At kunne gå uden at miste pusten og – vigtigst af alt, at vide, at jeg passer på mig selv og har et sundt langt liv med min familie.

Færdigheder

Indsendt den

18. maj 2021